
Værkstedet
Hjallerup Maskinforretning har værksteder i såvel Hjallerup som i afdelingerne i Hjørring, Brønderslev, Støvring og Aars. Værkstederne er fuldt udstyrede og bemandet med specialuddannede montører, der kan klare de daglige opgaver selv. Samtidig indebærer den samlede kompetence samlet i de fire værksteder, at man ved mere specielle opgaver kan trække på medarbejdere med specielle færdigheder fra andre afdelinger.
Alle montører i Hjallerup Maskinforretning's fem afdelinger deltager løbende i efteruddannelser hos leverandører m.v. for at kunne tilbyde kunderne den bedst mulige service. Dette er nødvendigt på grund af det høje teknologiske niveau, der kendetegner produkterne i dag - specielt på det elektroniske og hydrauliske område - som i vid udstrækning gør det umuligt for landmanden at løse problemerne selv. Servicering er mere end nogensinde en tillidssag, og Hjallerup Maskinforretning gør sit bedste for at gøre sig tilliden værdig.
Ud over værkstederne råder Hjallerup Maskinforretning over ca. 20 servicebiler, der hver for sig er tilpasset de enkelte montører og de individuelle opgaver, disse varetager. Servicebilerne, der kan tilkaldes 24 timer i døgnet, er udstyret med specialværktøj og kan foretage de fleste reparationer i marken. Kun ved større og mere specielle istandsættelser er det nødvendigt at komme på værkstedet.
